Hvad har kultur og sundhed med hinanden at gøre?
Af Ulrik Skeel – Odin Teatret
I forårsregnen
Haiku af Kobayashi Issa (1763 – 1828)
I forårsregnen
en smuk pige
som gaber
Der er ingen tvivl om, at vores netværks kultursatsning, Kultur og sundhed, KulturSpot sundhed, har mange interessante aspekter ved sig. Ikke mindst, fordi der faktisk opstår en del udfordringer, når man vil sætte de to begreber, kultur og sundhed, sammen.
For hvad har kultur og sundhed med hinanden at gøre?
Det er jo sådan, at kulturel virksomhed per definition er med til at berige mennesker, gøre dem klogere, give dem oplevelser, måske overraske dem og vise dem noget nyt? Det vil med andre ord sige – i virkeligheden – gøre sunde mennesker endnu sundere. Give æbler til nogle, der allerede er fulde af vitaminer.
Det er noget sludder. Det er ikke sådan, det fungerer. Mennesker er hele tiden i gang med at blive klogere og med at udforske livet. Det at leve er en proces, der er i stadig udvikling, som ikke ophører, før døden indtræffer. Man mangler hele tiden noget. Man kan hele tiden lære noget. Man kan hele tiden lære nye sider af livet at kende, og alligevel er der uendeligt mange tilbage, som hvis man kun havde fået en dråbe af et helt Atlanterhav. Hvis vi skulle blive i æblebilledet, kunne man sige, at mennesker bliver ved med at have behov for at spise æbler – hele livet.
Mennesker har brug for kulturel virksomhed for at leve. Hvis vi ikke kan høre musik, hvis vi ikke kan læse bøger, se film, se på kunst, teater og dans, tror jeg næsten, at vi i nogle tilfælde ville dø af det. I hvert fald åndeligt. Og er det ikke at dø? Jeg ved godt, at det for hvert enkelt menneske er individuelt, hvad man har behov for. Nogle har brug for meget af det hele. Nogle kan nøjes med lidt af få ting. Og alle nuancer dér imellem. Nogle har brug for det specielle og indviklede. Andre for det kendte og enkle.
Heraf kan man også slutte, at jeg mener, at kultur er noget, såvel raske som syge mennesker har brug for. Sundhedsbegrebet har noget med at være rask og syg at gøre. Med de syge menes her mange forskellige ting. Vi kan alle være syge i perioder af vores liv. Man vil måske ikke altid kalde det at være syg at have en krise. Men det svarer vel lidt til det. Det er med psykiske kriser som med fysiske sygdomme: Nogle kommer vi selv over igennem et forløb, og nogle skal vi have hjælp udefra til at komme fri af.
Sundhed er også et sjovt begreb. Umiddelbart lyder sundhed af, at man ikke er syg. Det passer ikke nødvendigvis. Et menneske, der går igennem livet fra 0 til højt oppe i årerne, og som har eller har haft alt det i livet, som vi i almindelighed regner for goder – eller, med andre ord, som i hele sit liv har udstrålet en form for lykke og livsglæde, vil man vel kalde for et sundt menneske. Men sådant et sundt menneske ville man alligevel ikke kunne forestille sig have levet et liv uden lidt hoste, lidt problemer med ryggen, nogle ungdomsproblemer og en 50-årskrise. Vedkommende var måske også ryger i en årrække. Et fuldstændigt sundt menneske oplever vi nærmest som en smule unaturlig.
Jeg tror derfor heller ikke så meget på, at vi vil få noget ud af at nå til firkantede konklusioner, når vi er kommet igennem kultursatsningens forløb. Men, hvad vi måske kan bruge forløbet til, er at få kastet mere lys over, skabt mere klarhed over, hvad det er, der sker, når mennesker på den ene eller den anden måde oplever kultur, som syge eller raske, som børn, voksne eller gamle, når de selv udøver kulturel kunstnerisk virksomhed eller blot oplever den.
Jeg synes, hele vores projekt har alle ingredienser i sig til at blive nyskabende og træde stier, som ikke er blevet trådt før. Om de, som bliver involveret i alt dette, bliver sundere, det ved jeg ikke. Men måske får de det lidt sjovere. Og det er i hvert fald sundt.
