Museer

Abildå Brunkulsleje

Abildå Brunkulsleje

I Abildå Brunkulsleje har tidligere arbejdere vakt fortidens store brunkulseventyr til live igen. Her står de gamle maskiner nu ved den genskabte brunkulsgrav omgivet af nøgne sand- og lerdynger – og dybe søer. Brunkulslejet byder også på et udstillingshus og en natur-vandresti.

Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum

Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum

Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum er en æstetisk perle i Herning, som rummer en enestående samling med mere end 5000 af kunstnerægteparrets værker. Museets alsidige program rummer også særudstillinger, foredrag, koncerter, omvisninger og særlige aktiviteter for børn.

Danmarks Flymuseum

Danmarks Flymuseum

Danmarks Flymuseum huser en stor bid dansk flyhistorie. Her er svævefly, veteranfly, jagere, helikoptere – i alt over 50 fly hvoraf flere er flyvedygtige. Museet huser også en omfattende samling af effekter: 1000 flymodeller, flymotorer, propeller mv., og byder også på temaudstillinger.

Fiskeriets Hus

Fiskeriets Hus

Fiskeriets Hus tager de besøgende med under overfladen, og viser et væld af spøjse og flotte ferskvands- og saltvandsfisk. Museet fortæller også om fiskeriets udvikling og Holmsland Klits historie før, nu og i fremtiden.

Frilandsmuseet Hjerl Hede

Frilandsmuseet Hjerl Hede

Frilandsmuseet Hjerl Hede bevarer og gengiver den gamle, danske landsby: Her er præstegård, kro, smedje, sprøjtehus og en lille landsbyskole. Her kan besøgende også opleve hvordan de gamle håndværk blev udført af grovsmede, tømrere, skomagere, skræddere, pottemagere, vævere og andre. Alt i alt er Hjerl Hede et unikt indblik i en svunden tid, vi aldrig bør glemme.

HEART

HEART

HEART – Herning Museum of Contemporary Art – er altid et besøg værd for den kunstinteresserede. Museet producerer årligt 3-4 særudstillinger med både progressiv og traditionel kunst, og udstiller desuden værker fra markante, unge stjerner fra ind- og udland. HEART ærer også gerne sine rødder i tekstilindustrien ved at udstille design, mode og arkitektur.

Holstebro Kunstmuseum

Holstebro Kunstmuseum

Holstebro Kunstmuseum rummer dansk og international kunst og kunsthåndværk fra det 20. århundrede, samtidskunst, samt traditionel kunst fra ikke-vestlige kulturer. Blandt museets hovedattraktioner er den folkekære Henry Heerup og andre ‘COBRA’-kunstnere, John Olsens forunderlige ‘Undrekammer’ og en stor samling værker af Tal R. Museet har også skiftende særudstillinger.

Holstebro Museum

Holstebro Museum

På Holstebro Museum finder du tusindvis af spændende ting fra oldtid, middelalder og nyere tid. Her er legetøj fra det 19. århundrede, våbensamlinger, tobakspiber, sølvtøj og værktøj og meget mere. Mange af tingene kommer fra fund og samlinger i lokalområdet.

Hygum Kunstmuseum

Hygum Kunstmuseum

Hygym Kunstmuseum ligger langt ude på landet, og er opbygget fra bunden af kunstneren Lisbeth Hermansen. Hygum huser over 100 forskellige værker af 100 forskellige kunstnere – og alle kunstnere udstillet på Hygum har mødt Lisbeth og museet, og efterfølgende skabt og doneret et værk til stedet.

Lemvig Museum

Lemvig Museum

Lemvig Museum huser malerier, oldtidsudstillinger, en Thøger Larsen-udstilling med Stjernehimlen, Museumshaven og meget mere. I museets regi finder du også Skulpturstien med godt 50 skulpturer af billedhuggeren Torvald Westergaard, samt Planetstien – en model af solsystemet i 1:1 milliard anlagt i det landskab, Thøger Larsen færdedes i og digtede om.

Museet for Religiøs Kunst

Museet for Religiøs Kunst

Museet for Religiøs Kunst i Lemvig har rødder 40 år tilbage i tiden: her udsmykkede billedkunstneren Bodil Kaalund Lemvig Kirke i samarbejde med lokale beboere – og det førte til mange dybe samtaler om kunstens væsen og rolle i kirke og religion. Museet for Religiøs Kunst fører debatten videre, bl.a. ved at vise, hvordan den religiøse dimension kommer til udtryk i kunsten i dag.

Museum Midtjylland

Museum Midtjylland

Museum Midtjylland er en sammenslutning af kulturhistoriske museumsafdelinger i Herning og Ikast-Brande kommuner. Under Museum Midtjyllands paraply finder du Frilandsmuseet Herning, Tekstilmuseet, Herningsholm Museum, Klosterlund Museum og Vester Palsgaard Skovmuseum.

Museum Salling

Museum Salling

Museum Salling er moderorganisation for en række museer og kulturhistoriske institutioner fordelt over hele Skive-området: bl.a. Fur Museum, Spøttrup Borg, Krydsfelt Skive, Glyngøre Kulturstation med flere.

Ringkøbing-Skjern Museum

Ringkøbing-Skjern Museum

Ringkøbing-Skjern Museum gør tusinder af års lokalhistorie levende, og dækker over intet mindre end 14 besøgssteder i landskabet omkring Ringkøbing Fjord.

Strandingsmuseum St. George

Strandingsmuseum St. George

Strandingsmuseum St. George er en del af De Kulturhistoriske Museer i Holstebro, og fortæller gennem en række unikke fund om historiske forlis og søslag. Strandingsmuseum St. George fortæller om dramatiske strandinger ved den jyske vestkyst og befolkningens møde med søfolk fra hele verden.

Struer Museum

Struer Museum

Struer Museum har primært øjne på lokalområdets kulturhistoriske udvikling fra 1500-tallet og frem til i dag. Museet byder bl.a. på en omfattende samling af model- og flaskeskibe, en udstilling om Struers historie som jernbaneknudepunkt, historien om Bang & Olufsen og en række landskabsmalerier fra den vestlige del af Limfjorden.

Struer Museum

Varde Museerne

Vardemuseerne er hele 10 forskellige udstillingssteder. Her finder du masser af oplevelser og aktiviteter imellem hav og hede. Fra rav til redningsstationer. Fra bunkers til flygtninge-historie. Fra Verdens første andelsmejeri til Danmarks første fantasy-kunstner.

Vardemuseerne har ansvaret for arkæologi samt formidling og indsamling af historisk viden om landskab, natur og kultur i Danmarks vestligste egn, Varde Kommune. Formidlingen foregår i landskabet, ved foredrag og events, på skrift og selvfølgelig på de ni museer, der ligger fordelt i hele kommunen.